Hvad er likviditet? (Og hvordan du beregner likviditetsgrad 1 og 2)

En af de mest almindelige årsager til, at sunde virksomheder går konkurs, er ikke mangel på kunder eller et dårligt produkt. Det er mangel på kontanter. Du kan sagtens drive en forretning, der på papiret har et gigantisk millionoverskud, men hvis dine kunder er for længe om at betale, og du pludselig ikke har penge til at betale lønninger eller moms, lukker kassen i.

Dette fænomen kaldes likviditet.

I denne dybdegående guide skærer vi de tunge økonomiske termer ud i pap. Du lærer den livsvigtige forskel på likviditet og rentabilitet, du får de præcise formler til at beregne din likviditetsgrad (1 og 2), og du får en konkret 5-trins overlevelsesguide til at frigøre flere kontanter i din virksomhed allerede i dag.

Hvad betyder likviditet? (Definition)

Ordet likviditet stammer fra det latinske ord liquidus, som betyder “flydende”. I forretningsverdenen er likviditet et udtryk for din virksomheds kortsigtede betalingsevne. Det vil sige: Hvor mange “flydende” penge (kontanter og indestående på bankkonti) har du til rådighed lige nu til at betale dine faste og variable omkostninger?

Hvis din virksomhed har let ved at betale sine regninger, husleje og lønninger til tiden, har I en god likviditet. Hvis kassen ofte er tom, og I må udskyde betalinger eller trække på en dyr kassekredit, har I en stram eller dårlig likviditet.

Ligesom et menneske ikke kan overleve uden ilt, kan en virksomhed ikke overleve uden likviditet.

Den livsvigtige forskel: Likviditet vs. Rentabilitet

Det er en klassisk iværksætterfejl at forveksle likviditet med rentabilitet (overskud). Det er to vidt forskellige ting, og du skal styre dem begge:

• Rentabilitet (Overskud): Viser, om din virksomheds forretningsmodel er sund på lang sigt. Tjener du mere på at sælge din vare, end det koster at producere den? Dette aflæses i din resultatopgørelse.
• Likviditet (Kontanter): Viser, om du har penge i kassen lige nu og her.

Et klassisk eksempel: Du sælger en stor ordre til 500.000 kr. Din omkostning var kun 200.000 kr. Du har nu et fantastisk overskud (rentabilitet) på 300.000 kr. på papiret! Men kunden har fået 60 dages kredit og betaler først om to måneder. I mellemtiden forfalder din regning til leverandøren på de 200.000 kr. Hvis du ikke har de 200.000 kr. stående på bankkontoen i dag, har du et massivt likviditetsproblem, selvom du lige har lavet en utroligt profitabel handel.

Hvordan beregner man likviditet? (Likviditetsgrad 1 og 2)

For at vurdere, om din virksomheds likviditet er sund, bruger revisorer og banker et nøgletal kaldet likviditetsgraden. Den fortæller, om du har nok omsætningsaktiver (penge, varelager og tilgodehavender) til at dække din kortfristede gæld (regninger, der forfalder inden for et år).

Der findes to måder at beregne dette på:

Likviditetsgrad 2 (Den mest brugte formel)

Dette er den standardformel, de fleste virksomheder bruger. Den medregner hele dit varelager som en værdi, der kan gøres til kontanter.

Formel: (Omsætningsaktiver / Kortfristet gæld) x 100 = Likviditetsgrad 2

Hvad er en god Likviditetsgrad 2? Tommelfingerreglen siger, at den skal være på mindst 150 %. Det betyder, at for hver gang du skylder 100 kr. væk kortsigtet, har du 150 kr. i aktiver til at dække det.

Likviditetsgrad 1 (Den strenge formel)

Denne formel bruges til at stressteste din virksomhed. Her fjerner vi værdien af dit varelager, fordi det i en krisesituation kan være svært at sælge sit varelager hurtigt til fuld pris.

Formel: ((Omsætningsaktiver – Varelager) / Kortfristet gæld) x 100 = Likviditetsgrad 1

Hvad er en god Likviditetsgrad 1? Her siger tommelfingerreglen, at den bør være mindst 100 %. Det betyder, at selv hvis dit varelager brændte ned, eller ingen ville købe dine varer, har du stadig kontanter nok til at betale alle dine kreditorer i morgen.

5 konkrete måder at forbedre din likviditet på (i dag)

Hvis din likviditetsgrad er under de anbefalede procenter, blinker de røde lamper. Her er 5 lavpraktiske strategier, du kan implementere med det samme for at få flere kontanter i kassen:

1. Genforhandl betalingsbetingelser (Sænk din kredit)

Hvorfor skal dine kunder have 30 eller 60 dages kredit? Sænk det til 8 eller 14 dage. Samtidig skal du gøre det modsatte med dine egne leverandører: Bed om 30 til 60 dages kredit. På den måde får du pengene ind fra dine kunder, længe før du skal betale dine egne regninger.

2. Brug Factoring (Fakturasalg)

Har du store erhvervskunder med lange betalingsfrister? Gennem factoring kan du sælge dine fakturaer til en finansiel virksomhed (f.eks. et inkassobureau eller en bank). De udbetaler typisk 80-90 % af fakturaens beløb til dig samme dag og inddriver selv beløbet hos kunden. Du betaler et lille gebyr, men får lynhurtig likviditet.

3. Optimer din lagerbinding

Et varelager er blot penge, der ligger og samler støv, indtil de bliver solgt. Lav en benhård markedsføringsanalyse af dine salgsdata. Hvilke varer ligger på hylden i mere end 90 dage? Kør et massivt udsalg på disse varer for at frigøre kontanterne, og stop med at købe store partier hjem af varer med lav omsætningshastighed.

4. Leasing frem for køb

Skal I bruge nye firmabiler, computere eller store maskiner? I stedet for at dræne bankkontoen med et kontantkøb på 500.000 kr., så overvej leasing. Det koster måske lidt mere i renter over en årrække, men det beskytter jeres likviditet her og nu, så I stadig har penge til lønninger og markedsføring.

5. Udarbejd et likviditetsbudget

Du kan ikke styre det, du ikke kan se. Et likviditetsbudget er din virksomheds økonomiske radar. Det viser ikke, hvor meget du tjener, men præcis hvornår pengene går ind og ud af din konto måned for måned. Med et likviditetsbudget kan du se, om du mangler penge i november, allerede når du sidder i august, og dermed nå at handle på det.

Konklusion: Hold altid øje med kassebeholdningen

At mestre likviditetsstyring er forskellen på at overleve som iværksætter eller at måtte dreje nøglen om. Uanset hvor fantastisk et produkt du har, eller hvor dygtig du er til employer branding og salg, er det ultimativt kassebeholdningen, der dikterer din frihed til at vækste.

Gør det til en fast rutine at tjekke din bankkonto, rykke dårlige betalere hurtigt og regne din likviditetsgrad ud mindst én gang i kvartalet.

Ofte stillede spørgsmål om likviditet