Begrebet selvledelse omfatter evnen til at forme din udvikling uafhængigt af ydre påvirkninger. Målet her er, at du øger din self-efficacy og implementeringsevner – selvstændigt og selvstændigt!
Selvledelse hjælper dig med at løse opgaver mere effektivt, løse problemer lettere ved hjælp af forskellige metoder og øge motivationen.
Selvledelse og tidsstyring
Tidsstyring kan forstås som et underafsnit af selvledelse: Kun gennem effektiv selvledelse har du mulighed for at bruge din tid effektivt! Med tidsstyring planlægger du dine opgaver efter, hvad der haster, så som navnet antyder, er det på tide, altså hvornår du gør noget.
Selvledelse handler på den anden side meget mere generelt om “hvordan?”, altså hvordan du kan udføre dine opgaver effektivt og selvstændigt.
Selvledelsesmetoder
1. ABC metode
ABC-metoden (ABC-analyse) er baseret på tre prioriteter. Den henvender sig til mennesker, der træffer beslutninger hurtigt og intuitivt. Den enkle opdeling giver dem en enkel plan og klare instruktioner til forskellige opgaver. Disse er opdelt i tre faser og behandles i overensstemmelse hermed:
A-opgaver: meget vigtigt (udfør med det samme)
B-opgaver: mindre vigtige (udfør senere eller uddelegere)
C-opgaver: næppe vigtige til uvæsentlige (delegere eller kassere).
Metoden fra virksomhedsadministration er også velegnet til at optimere virksomheden og fx tjekke, hvilke kunder der genererer det højeste salg eller hvilke produkter og services der er ansvarlige for mest overskud.
2. ALPEN metode
ALPEN-metoden er primært designet til at hjælpe dig med at strukturere din dag bedre. Du skal kun bruge op til 15 minutter om dagen for at gøre dette. Forkortelsen “ALPEN” er et akronym og består af de første bogstaver i metodens fem byggesten:
- Skriv opgaver ned
- Anslå længde
- Planlæg buffertid
- Tage beslutninger
- Tjek op
3. Eisenhower-metoden
Eisenhower-metoden (også kendt som Eisenhower-princippet) er DEN klassiker blandt tidsstyringsmetoder og går tilbage til den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower. I denne metode klassificeres alle kommende opgaver i en matrix efter vigtighed og haster.

Klassifikationen resulterer i fire anbefalinger til handling for de enkelte opgaver:
A-Tasks: Få dem gjort!
De er vigtige og presserende.
B-opgaver: Uddelegere!
De er presserende, men uvigtige og kan gøres af andre.
C-opgaver: Tidsplan!
Væsentlige, men mindre presserende opgaver kan løses senere.
D-opgaver: Ignorer!
Alt, der hverken er vigtigt eller presserende, kan trygt glemmes.
4. SMART metode
Denne tidsstyringsmetode hjælper dig med at formulere og sætte mål bedre. Fem kriterier hjælper med dette, hvis begyndelsesbogstaver danner akronymet SMART:
Bestemt:
Mål skal beskrives så præcist som muligt.
Målbar:
Orienter dig på kvantificerbare fakta.
Tiltrækkende:
Planlæg sådan, at du også ønsker at gennemføre det.
Realistisk
Det, du sætter dig for, skal også kunne lade sig gøre.
Tid:
Sæt en deadline for hver opgave. Dette øger engagementet.
Enhver, der organiserer og formulerer deres mål på denne måde, øger deres chancer for succes markant.
5. Pareto-princippet
Pareto-princippet (også kendt som 80-20-reglen) er strengt taget ikke en tidsstyringsmetode men en vital indsigt – hvorfra der kan udledes metoder til prioritering af opgaver. Pareto-princippet siger, at 80 procent af resultaterne ofte kan opnås med 20 procent af indsatsen. De resterende 20 procent af opgaverne kræver omkring 80 procent af ressourcerne og arbejdstiden.

For tidsstyring betyder det, at man først og fremmest fokuserer helt på de mest kritiske 20 procent af opgaverne i løbet af dagen. Resten er sekundært.g lighed skaber virksomheder et arbejdsmiljø, hvor forskellige perspektiver og erfaringer værdsættes. Dette fremmer ikke kun medarbejdernes trivsel, men styrker også følelsen af fællesskab i virksomheden.
Læs også: 5 Hemmeligheder til at blive en Succesfuld Iværksætter
Selvledelse i praksis: Hvordan kan du integrere disse i hverdagen?
Så meget for teorien – nu et par praktiske tips. Disse vil hjælpe dig med at integrere metoderne i dit daglige arbejde:
Skriv alt ned
Skriv hver idé og opgave ned, du ikke kan løse med det samme. Dette vil hjælpe dig med at lægge tanken til side og fokusere på din nuværende opgave. For at denne strategi skal fungere, skal du dog kombinere den med den anden.
Vælg dine værktøjer
Det ville hjælpe, hvis du havde de rigtige værktøjer til at administrere dine noter, opgaver og aftaler hurtigt og effektivt. Det ville hjælpe, hvis du ikke konstant prøvede nye programmer og gadgets, men holdt fast i afprøvede værktøjer. Selv det bedste system kan kun fungere på et stabilt grundlag. Her skal du holde styr på de legende instinkter, du måtte have.
Adskilte opgaver og aftaler
Nogle mennesker bruger deres kalender til alt: aftaler, opgaver, møder. Med digitale værktøjer er pladsen fint. Men samler man alt ét sted, bliver det hurtigt forvirrende.
Tip: Adskil aftaler og opgaver, og administrer dem med forskellige værktøjer.
Kombiner digital og analog
I dag kan indhold synkroniseres på tværs af forskellige enheder. Det er dog kun nogle værktøjer, der kan matche papirets fleksibilitet. Derudover fremmer skrivning i hånden kreativitet og udenadslære.
Brug not-to-do-listen
Du bruger allerede to-do-lister. Udvid din selvledelse til at inkludere en not-to-do-liste: Det er her, du lægger alle de ting, du ikke længere behøver at beskæftige dig med, såsom forstyrrende faktorer, tidsspildere og uvæsentlige ting. Ved at skrive disse faktorer ned på en liste, bliver du mere opmærksom på uproduktive vaner.
Tjek før du handler
Er du en af dem, der springer direkte til og tager fat på nye opgaver? Du bør tjekke, om opgaven kan kombineres med andre, og om du er den bedste person. Ellers batch! Eller uddelegere opgaver.
Arbejd intuitivt
To-do-lister og planlægningsværktøjer er nyttige. Men når det kommer til prioriteringer, er intuitionen stadig en god guide. Det er ofte intuitivt korrekt baseret på din erfaring og faglige ekspertise.
Snyd ikke dig selv
Når de står over for ubehagelige opgaver, har mange mennesker en tendens til at udskyde dem og undgå dem. Men i det lange løb fører udskydelse kun til mere arbejde (se: udtømningseffekt). Det er bedre at spørge sig selv, hvorfor man vil udskyde opgaven – og hvad man kan gøre ved det.
Planlæg pauser
De fleste kender vigtigheden af pauser og restitutionsfaser, men dette ignoreres ofte på bekostning af sundhed og ydeevne. Selvledelse betyder ikke, at du arbejder effektivt i 12 timer uden pause! Det ville hjælpe, hvis du havde pauser til at regenerere. Sørg for at planlægge og prioritere disse.
Selvledelsespsykologi: Hvordan forbliver man motiveret?

Selvledelse virker kun med den rette motivation. Selv de bedste metoder er kun nyttige, hvis du er begejstret for dit arbejde og dine opgaver. Her er et par tips til at hjælpe dig med at holde dig motiveret på lang sigt:
At bryde rutiner
Det sjove ved selvledelse kan gå tabt gennem rutiner.
Tip: Bryd disse standardprocesser op gentagne gange, skift opgavernes rækkefølge og brug andre metoder og strategier! Væsentlige ændringer er ofte valgfrie. Små afvigelser er normalt nok til at holde tingene sjove.
Giv mening
Giv det du gør en mere dybtgående mening og højere betydning. Led ikke efter mening – giv mening! De, der forfølger et større mål, forbliver automatisk mere motiverede.
Opdag fælles mål
Fælles mål – med din partner eller kollegaer – kan også være yderst motiverende. Alle trækker sammen og støtter hinanden, og der udvikles en ægte følelse af sammenhold, der opmuntrer alle.
Husk succeser
Kan du spontant nævne dine ti største succeser? De fleste mennesker finder dette problematisk. Vi er mere tilbøjelige til at tænke på ti fiaskoer. Så hold en succesdagbog og skriv alt, hvad du har opnået dagligt. Dette vil minde dig om de positive begivenheder ved selvledelse – og motivere dig til fremtidige udfordringer.
Selvledelse er noget, der skal læres, men du kan se, at der er nogle værktøjer og metoder, der kan hjælpe dig. Det er bedst at prøve dem for at se, hvad der fungerer bedst for dig.
1 kommentar
Pingback: Sådan Styrer Du Generationsledelse På Arbejdspladsen 2024